Storebælt skal med i udligningsreformen

Statsminister Mette Frederiksen fik for nylig i Folketingets spørgetime afvist at gøre det gratis at køre over Storebæltsbroen, fordi regeringen har brug for pengene, og der er stadig en forholdsvis stor gæld på broen.

Hvis dette står til troende, så må Storebæltsforbindelsen med i udligningsreformen.

Det er helt uacceptabelt, hvis borgere og erhvervsliv i ’Storebæltsregionen’ skal betale kunstigt høje broafgifter for at køre over Storebæltsbroen, for at der for evigt skal kunne trækkes penge ud af betalingsanlægget til andre projekter. I så fald har det karakter af særbeskatning af den mobilitet og samhandel, der binder regionerne sammen på tværs af Storebælt. På sigt ser vi gerne, at broafgifterne bliver helt afskaffet, når broanlægget er tilbagebetalt. Herefter bør omkostningerne til vedligeholdelse m.v. afholdes af staten, og de 21 km over Storebælt sidestilles med øvrige motorvejsstrækninger i Danmark.

På den måde kan vi få realiseret det vækstpotentiale, som eksisterer over en bred front – erhvervsmæssigt, kulturelt, socialt m.v. i Storebæltsregionen på tilsvarende vis, som det sker i Lillebæltsregionen. Det er helt ufatteligt, at vi i Danmark ikke får fjernet denne barriere her over 50 år efter, at det europæiske samarbejde blev en realitet, og hvor varer, tjenesteydelser og arbejdskraftens fri bevægelighed er en selvfølge inden for Europas grænser. For en gang skyld kan vi ikke give skylden på EU, NATO eller andre – her peger pilen indad!

I dag ser vi i mange virksomheder vores konkurrencekraft svækket af en række afgifter, incl. broafgifterne, som vores udenlandske konkurrenter ikke er pålagt. Og som direktør for en af Fyns største turistattraktioner kan jeg konstatere, at broafgifterne også har som konsekvens, at bl.a. svenske og finske turister fravælger Fyn, idet de skal betale afgifter på to broer for at komme til Fyn (Øresund og Storebælt).

Og det vil have betydelige samfundsøkonomiske gevinster til følge, jfr. den eksterne analyse, som Fynsk Erhverv fik udarbejdet i 2015.

Lad mig i stedet opfordre statsministeren til at fokusere på at forbedre erhvervslivets rammevilkår og dermed understøtte virksomhedernes konkurrencekraft. Det vil danne grobund for vækst og investeringer og styrket mobilitet og beskæftigelse – med et positivt afkast i form af øgede skatteindtægter til følger. På den måde vil det blive muligt at prioritere flere statslige midler til de mange påtrængende infrastrukturinvesteringer rundt omkring i landet.

Debatindlæg 27. februar 2020 | Bestyrelsesformand Henrik Neelmeyer